Unge, der ellers aldrig ville komme i teatret, ser hendes forestillinger. Hun turnerer i fængsler, sportshaller og kantiner, hvor scenemagien er oppe imod skramlende stabelstole og skærende dagslys. Men har man set Pia Marcussen gribe fat i et kræsent teenagepublikum, og har man oplevet, hvordan selv de mest utilpassede dropper attituden og lader sig gribe og indfange – så må man overgive sig:
Dramatikeren, instruktøren og den kunstneriske leder af Opgang 2 Turnéteater i Aarhus kan noget helt særligt med en meget vanskelig målgruppe. Hendes publikum vil typisk aldrig nærme sig Det Kongelige Teater, ikke fordi de vælger det fra, men fordi det »slet ikke er inde på deres radar«, som hun selv har sagt. Formuleringen ’at ramme de unge i øjenhøjde’ er den tykkeste kliché, men her giver den mening: Det er det, Pia Marcussen bestræber sig på med dramatik, der ikke lefler for målgruppen med særlige ungetemaer, men i stedet udfordrer dem med forestillinger om liv og eksistens og almenmenneskelige overvejelser om venskab, familieliv og identitet.
