Der er noget fascinerende sammensat over Ulla Henningsen. Jeg kender hende kun fra scenen, men engang da jeg kantede mig forbi hende i CaféTeatrets lille foyer, røg det ud af hende: »Du ligner en, der lige er blevet skilt!«.
Hun havde fuldstændig ret, som hun stod der med sit ærligt granskende, frimodige blik, mens hun samtidig, lettere perpleks, var i fuld gang med at bakke væk – som det sky, let reserverede menneske, hun også er.




























