Da Carlos Menem i 2003 forsøgte at genvinde præsidentposten i Argentina, og ganske mange af mine argentinske venner agtede at stemme på ham, undrede jeg mig. Menem havde regeret sit land fra 1989 til 1999 og lånt så mange penge i udlandet, at det i høj grad var medvirkende til Argentinas fallit i 2001. Middelklassen blev reelt udraderet, folk led, og alligevel var Menem efterfølgende tæt på at vinde valget. Forklaringen fra mine venner var, at de havde tiltro til, at Menem bare kunne låne nogle flere penge, i modsætning til hans modkandidat, Néstor Kirchner, der heldigvis for Argentina vandt.
Begge mænd tilhørte Argentinas altdominerende politiske bevægelse, peronismen, men hver sin fraktion. I sin regeringsperiode trak Menem peronismen stærkt til højre og gjorde den ultraliberal. En af hans første gerninger var at dollarisere økonomien, så 1 peso fik samme værdi som 1 dollar. Det skridt fik bugt med den galopperende inflation, men de sociale omkostninger var betragtelige og øgede kløften mellem rig og fattig.
