Maiken Cavling Arendrup, fagchef på Statens Serum Institut, fylder 60 år. Hun nyder at undersøge svampe i mikroskopet, mens hun i fritiden på hesteryg glemmer alt om arbejdslivets komplicerede problemstillinger. For en stund.

Overlæge med passion for svampe og eget hestestutteri har ikke brug for den store tv-pakke

Maiken Cavling Arendrup.  Foto: Rigshospitalet
Maiken Cavling Arendrup. Foto: Rigshospitalet
Lyt til artiklen

Når man googler Maiken Cavling Arendrup, kommer hendes professionelle profil hos Statens Serum Institut til syne som øverste link. Her er alle de obligatoriske informationer om overlægen, der har viet sin karriere til forskning i svampe. Altså ikke den slags, man kan finde i skoven, men den type, som kan gøre os syge, og som kan slå borgere med svagt eller svækket immunforsvar ihjel.

Professor ved Københavns Universitet, fagchef, ph.d. og dr.med. Over 200 udgivelser i internationale tidsskrifter, flere priser og tillidsposter. Fine titler og bedrifter, der vidner om hendes passion for at hjælpe sårbare børn og voksne, der rammes af disse infektioner. Det kan f.eks. være børn og voksne med leukæmi, som skal have en transplantation af knoglemarv og i forbindelse med dette intet immunforsvar har og derfor er særligt udsatte for infektioner. Eller voksne med lungesygdomme. Her er det afgørende at finde metoder, der hurtigt kan opdage disse invasive infektioner, hvilket Maiken Cavling Arendrups forskningsteam har bidraget til. Ud over den menneskelige tilfredsstillelse, det giver at hjælpe andre, er der noget andet med de svampe. Hun fascineres af at betragte deres tredimensionelle figur gennem mikroskopet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her