Mogens Pedersen kan se tilbage på et helt usædvanlig rigt og imponerende liv i dansk teater som skuespiller, instruktør og teaterchef. I langt mere end et halvt århundrede har han sat sine aftryk i en kunstart, som foregår for øjnene af os – og dermed nok er flygtig – men som også kan give oplevelser, som kunstneren eller publikum aldrig glemmer. Sådan har det maget sig for Mogens Pedersen, som dansk teaterliv skylder rigtigt meget, og hvis ustoppelige skaberkraft langt, langt op i alderen er rent ud sagt respektindgydende.
Assurandørsønnen fra Tuse ved Holbæk drømte om at blive skuespiller. Og i 1955 blev han optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole, men allerede året efter var han smidt ud igen. Det stoppede nu ikke hedsporen, der siden fik job på flere teatre – Aalborg Teater, Folketeatret og Gladsaxe Teater – og tillige var med til at etablere Jomfru Ane Teatret i Aalborg. Instruktørfaget kastede han sig nu også over, og hans iscenesættelser, præget af hans særegne evne til at aflokke dramatikken nye sider og til at få dem formidlet ved god personinstruktion, gjorde ham snart til en central figur i dansk teater.
