Inger Grene var ret ukendt i offentligheden og sagde altid nej til at deltage i interviews, men hun var samtidig en af de mest betydningsfulde og nyskabende erhvervskvinder, vi har haft herhjemme, som har været involveret i succesfulde og internationalt anerkendte virksomheder inden for blandt andet modetøj, garn og brugskunst.
Mest bemærkelsesværdig er dog detailhandelskæden Søstrene Grene, som hun var medstifter af i 1973 og en aktiv del af i både bestyrelsen og den daglige drift frem til sin død.




























