Han var en feinschmecker og en lurifaks, Eske K. Mathiesen, som er død, 77 år. En poet, der holdt sig uden for rangklasserne, generationerne og ismerne. Og fik produceret en perlerække af små digtsamlinger, som næsten altid rummede overraskelser. Hans særstilling i dansk litteratur kan hænge sammen med, at han ikke bare ernærede sig som akademisk medarbejder i Folkemindesamlingen, men også skrev sine digte i nær sammenhæng med sin profession. Han var, som litteraturhistorikeren Anders Østergaard har udtrykt det, »en folkelig romantiker og en drømmende sensualist«.
Han voksede op i Sønderborg og blev magister i København på en afhandling om ’Det moderne kirkespil i Danmark’. Den blev hans adgangsbillet til et professionelt virke som folklorist. Sidegevinsten til hans eget forfatterskab var folkelig poesi fra andre lande, som han gendigtede. Fra Armenien, i ’Den landflygtige nattergal’. Fra middelalderen, i ’Den ny Uglspil’.
