En berejst farmor, der fortalte levende om antikkens Grækenland og Rom, gødede allerede i barndommen Lise Kingos interesse for kultur. Som ung valgte hun at læse religionsvidenskab og oldtidskundskab på Aarhus Universitet, hvor hun fordybede sig i transformations- og overgangsritualer.
Hun var fascineret af kulturforandringer – af at forstå, hvordan mennesker og samfund forandrer sig.


























