Nogle morgener kan man godt vågne og have lidt præstationsangst. Alle de andre er så dygtige.
Nogle nætter kan man ligge i mørket og hygge sig med tanken om, at ikke bare er de andre så dygtige, men nu er man blevet så gammel, at det er for sent at nå noget som helst. Så blev man heller ikke tennisstjerne, skuespiller, forfatter, berømt, feteret, ja, bare anerkendt.




























