Den lille franskmand med de store ambitioner for Europa vil gå over i historien som den, der trak Europa ud af sumpen, da de europæiske lande sad dybt nedsunket i krise, arbejdsløshed og desillusion. Og som den mand, der banede vejen for, at EU-landene fik én fælles valuta.
I sin ti år lange regeringstid som formand for EU-Kommissionen i Bruxelles fik Jacques Delors givet Europa og de europæiske visioner ny luft. Og det blev han elsket og hædret for i store dele af Europa.




























