Med valget af fhv. minister Lars Barfoed som deres nye formand får Foreningen Nordens 9.700 medlemmer foruden den kreds af organisationer og virksomheder, der også støtter foreningen, en erfaren og vægtig frontfigur. Lars Barfoed kender til det nordiske samarbejde gennem en årrække i Foreningen Nordens bestyrelse, ligesom han opbyggede et stort og udbredt netværk i sin tid som erhvervsmand og politiker.
Og den nye landsformand tog straks fat på ønsket om at opgradere det nordiske samarbejde, der ikke bliver voldsomt stor opmærksomhed til del fra Nordens politikere. Området har været udsat for betragtelige besparelser. Ved det årlige repræsentantskabsmøde forleden advarede Lars Barfoed mod denne udvikling:




























