Carsten Grønbech-Jensen kan stå på hænder.
Det er ikke sådan, at det sker hyppigt, men den gamle gymnast har ikke glemt sin kunnen fra ungdommens idræt. Det er heller ikke en evne, der nødvendigvis er en spidskompetence i hans nuværende arbejde. Der har han andre kvalifikationer, der tjener ham bedre. Og de er brugbare og nødvendige, når man er med i toppen af Udenrigsministeriet som direktør for europapolitik og Arktis.




























