Der findes muligvis stadig mennesker, for hvem den danske musiker Christopher er ham, der brød igennem for ti år siden som Medinas kæreste.
Han: en blåøjet knægt fra Amager, der kun lige havde skrevet under på sin egen pladekontrakt. Hun: ni år ældre og landets største popstjerne. Der manglede bare nogle gæve mus, som kunne sy en sej læderjakke til ham, før eventyrfortællingen var komplet.


























