Hvis der er en, der kan skrive under på jazz-legenden Duke Ellingtons ord om, at der kun findes to slags musik, god og dårlig, så er det Elith ’Nulle’ Nykjær Jørgensen. For han vælger repertoire efter devisen: Swinger det, eller swinger det ikke?, Uagtet komponist og genre.
Og han er efterhånden også selv en slags legende. På flere felter endda. Dels er der musikkens domæne, hvor han har fortryllet mennesker med sit innovative og enestående spil siden den traditionelle jazz’ genkomst i 1950’erne, siden i blandt andet Fessors Big City Band og i mange, mange år med Verdensorkestret, der begyndte som et gadeorkester med trompetisten og vennen Finn Otto Hansen. Dels udi fjernsynet; man skal blot hviske ’Jul og grønne skove’ (også kendt som ’hullet i jorden’), og så er selskabet delt i to lejre, mens ’I sandhedens tjeneste’ og ’Ungdomsredaktionen’ ikke skaber helt samme splittelse, blot prælatsmil og nostalgiske suk hos visse.
