I 1980’erne og årtiet efter blev Jennifer Jason Leigh udråbt til en af sin generations bedste skuespillere, kåret til dronning af independent-film og lignende. Så forsvandt hun. Det blev sværere for hende at få roller, omkring 2010 blev hun mor for første gang og skilt fra barnets far, instruktør og manuskriptforfatter Noah Baumbach, og så blev hun måske også bare i nogle Hollywood-øjne for midaldrende – det er sket for mange andre kvindelige skuespillere end hende.
Med ’The Hateful Eight’ fra 2015 var hun stærkt tilbage. Den af udseende pæne, nærmest lidt anonyme skuespiller, som i sine unge og yngre år spillede store roller i film af Paul Verhoeven (’Den vilde kriger’), Uli Edel (’Sidste udkørsel til Brooklyn’), George Armitage (’Miami Blues’), Robert Altman (’Short Cuts’) og Taylor Hackford (’Dolores Claiborn’) har selv sagt, at Quentin Tarantino genopdagede hende og gjorde hende relevant igen, da han gav hende rollen som den rapkæftede forbryder Daisy Domergue i ’The Hateful Eight’.
