’Et liv i fantasiens tjeneste’ – sådan formulerede Flemming Quist Møller det selv i undertitlen til sine uforsagte erindringer ’Rytmeflip og abestreger’. En træffende titel, men langtfra dækkende. For den autodidakte tusindkunstner, de fleste kender som ophavsmand til billedbøger og tegnefilm eller som musiker i Bazaar og med Dan Turèll og Sølvstjernerne, var også maler, manuskriptforfatter til voksenfilm, skuespiller, sanger, digter, fritidsornitolog m.m.m. Rytmetyv, kratlusker og anarkist var nogle af hans egne betegnelser.
Men mandag gik hjerterytmen i stå, standset af en blodprop i hjertet, få måneder før hans 80-års fødselsdag 19. maj i år. Et usædvanligt rigt og energisk liv er slut efter at have ført til kunst i alle former og for alle aldersklasser, alt ud fra erkendelsen: »Jeg har aldrig rigtig kunnet se forskel på lyd & billede, form & indhold, klyder og congas eller musik & erotik«. Sådan formulerede han det selv i Svend Johansens 2016-portrætfilm ’Cykelmyggens far’.
