Det fortæller måske ikke så meget om Marianne Therese Grønnow, at hun som billedkunstner for år tilbage har taget afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Her gik hun i perioden mellem 1986 og 1993. For i nyere tid bliver elever under uddannelse ikke slebet til af autoritære professorer, der kun forvalter én stil og regner med, at deres elever, hvis de ellers er gode nok, bliver som deres lærer. I dag er feltet mere åbent, mulighederne flere, kravene til selvstændighed større, og Marianne Grønnow, der begyndte som maler – altså med at arbejde på fladen – har i de senere år bevæget sig ud i rummet.
Det har ganske givet været naturligt for hende at alliere sig med sin kunstneriske nysgerrighed og altid vove noget mere end det, som hun allerede kunne. Måske har hendes tidlige erfaringer inden for dans, teater og performance haft betydning for dette spring ud i den tredje dimension. Disse erfaringer må også have haft betydning for de scenografiske opgaver til Poetisk Teater, som hun har taget på sig.
