Lyt til artiklen
I flere år kunne jeg nærmest græde snot over Barry Levinsons skønne forspildte chancer. Levinson var en af de skarpeste amerikanske filminstruktører i 80’erne og 90’erne – det var ham, der var brug for simpelthen.
Den baltimorefødte Levinson var overordentligt flittig bag kameraet, både som manuskriptforfatter og instruktør. Han holdt så rigeligt sit flotte ry kørende med værker, han instruerede, som ’Diner’ (1982), ’Good Morning, Vietnam’ (1987), ’Rain Man’ (1988, og det år, at amerikanske Oscar-akademi fandt, at han var årets bedste instruktør) og ’Wag the Dog’ (’Når halen logrer med hunden’, 1997).
