Først var Henrik Jensen lektor på RUC i mere end fyrre år, så kom pensionen med fri tid til at fortsætte det kulturkritiske forfatterskab. Hans seneste bog hedder ’Efter Gud. Det 20. århundredes fortabte generationer og meningsløsheden’ og i den er han optaget af de myter, generationer skaber om sig selv, og hvis der er en generation, han ikke kan holde ud, er det 68’erne. Fantastisk at han udholdt fire årtier på det ræverøde universitet i Roskilde. Bogens titel indrammer perfekt hans store anfægtelse. I bogen skriver han om den tabsoplevelse, det var som tiårig at forlade Taulov, da familien flyttede, og man forstår, at fornemmelsen af meningsløshed begyndte der.
I forfatterskabet, hvor ’Offerets århundrede’ fra 1998 står som hovedværket, er det vedholdende det moderne samfunds laden hånt om de gamle dyder, han er optaget af. Ikke nostalgisk besyngende, men ægte foruroliget over den lange række af tab, som velfærdsstaten, krævementalitet og velstand i almindelighed har forårsaget, og som han har kigget nærmere på i bøger som ’Det faderløse samfund’, ’ Det ordentlige menneske’ og ’ Derfra vores verden går’ samt ’ Krigen 1914-18’.
