Når Women’s March på lørdag 14. maj finder sted i USA, er Frances Fisher som sædvanlig med. Teater-, film- og tv-skuespilleren har været engageret i kampen for at bevare fri abort i mange år, og lige nu truer amerikanske højesteretsdommeres abortmodstand med at undergrave amerikanske kvinders ret til abort. På de sociale medier opfordrer Frances Fisher til deltagelse i lørdagens demonstration. Blandt andet med et billede, hvor hun er iført marchens officielle grønne tørklæde med teksten ’Rise Up 4 Abortions Rights’.
»Efter mit mening har hvert eneste menneske på planeten en moralsk forpligtelse til at gøre verden til et bedre sted«, sagde hun i 2015 til The Hollywood Reporter om sit mangeårige engagement i en række sager fra fri abort og miljøbevægelse til modstand mod mobning.




























