Antiheltenes tid er bestemt ikke forbi. Og det er Bill Pullmans kuede og rygsmerteplagede detektiv Harry Ambrose et fint eksempel på. Det er tredje gang, vi ser ham i færd med at opklare en frygtelig forbrydelse. Og i lighed med de to første sæsoner skal han også denne gang dirke låsen til fortidens rædselskabinet op.
Han var ellers lige på vej på pension efter lang og tro tjeneste. Haveglade Harry med de grønne fingre og den udviklede sans for mislyde i forklaringer og unøjagtigheder i redegørelser havde det ene ben ude ad stationens dør, men så render han ind i en bilulykke, der sådan set er lige til at åbne og lukke og erklære for færdigbehandlet.


























