Fra Jacki Weaver som 16-årig begyndte som skuespiller i sin hjemby, Sydney, gik der rigtig mange år, inden udlandet for alvor fik øjnene op for hende. Da det skete med filmen ’Animal Kingdom’ i 2010, blev hun til gengæld med det samme internationalt etableret.
Hjemme i Australien blev hun kendt allerede i midten af 1960’erne. I de første mange år ofte for teater-, tv- og filmroller i den lettere genre. Hun sagde til The Guardian i 2020, at hendes diminutive krop og søde udstråling i årevis forhindrede hende i at få de tunge roller:




























