Hans seneste og måske mest ambitiøse album er lige kommet fra pladepressen. ’Mulberry Street Symphony’ er titlen på tangentspilleren og komponisten Anders Koppels store jazzsymfoni, og den har fået skribenterne i den internationale jazzverden til at finde de usædvanlig rosende ord frem.
I fronten for værket står en jazztrio med Koppels saxofonspillende søn, Benjamin, i spidsen, og bagest sidder enten et symfoniorkester eller et bigband afhængig af lejligheden. Musikken er komponeret til otte fotos af migranters liv i New Yorks slumkvarter i slutningen af 1800-tallet taget af Jacob Riis, og i løbet af det halvanden time lange værk oplever man musikken som en sammensmeltning af orkestrets noder og jazztrioens improvisationer. Ud over at være virkelig vellykket rent musikalsk viser værket fire vigtige temaer i Koppels liv som kunstner: den stærke forbindelse til familien, den politiske indignation, de nøje planlagte kompositioner og trangen til at dyrke friheden gennem improvisationerne.
