Fejringerne står i kø, og de finder sted over hele Danmark, så snart sommerferien er ovre.
DR Symfoniorkestret lægger ud i Koncerthuset i slutningen af august ved at spille Per Nørgårds 8. symfoni. I september er hans musik på programmet både i Odense, København og i Ribe, hvor hans opera ’Gilgamesh’ fra 1970’erne får en historisk revival, og til oktober følger Aarhus Symfoniorkester trop efter orkestrene i København og Odense ved at spille ’Terrains vagues’.




























