Selv om hun på ingen måde har kongelige aner, så har Norges dronning Sonja gennem mange år i allerhøjeste grad bidraget til den stærke position, der i disse år gør sig gældende for det norske monarki. Med sin udadvendte personlighed og eminente sans for det unikke job, hun bestrider, har dronningen vundet megen respekt blandt sine landsmænd.
Den er formentlig kun blevet større i forbindelse med de grumme terror-anslag, der har ramt Norge, og hvor dronningen hver gang har vist sin deltagelse ved de mindehøjtideligheder, der har været afholdt.




























