Fidel Ramos var i lang tid folkets fjende. Som en del af den filippinske præsident og diktator Ferdinand Marcos’ inderkreds kaldet ’Rolex 12’ var Fidel Ramos en af de 12 guldurbærende særlige rådgivere, der skulle hjælpe diktatoren med at blive ved magten. Indtil han forrådte Marcos og senere selv blev præsident i Filippinerne.
31. juli gik Fidel Ramos bort som 94-årig, oplyser landets forsvarsministerium. Han døde i Manila efter i længere tid at have lidt af en hjertesygdom og demens.




























