Kieran Culkin har tjent penge som skuespiller, siden han var otte år. Men først nu er han afklaret med at være skuespiller. Nu fylder han 40.

40 år: Nu er det den ukendte Culkin-bror, der får opmærksomheden

For sin rolle som familiens klovn i 'Succession' er Kieran Culkin blevet nomineret til en lang række priser. Og via den rolle har han fundet en ny arbejdsglæde.  Foto: Christopher Smith/Ritzau Scanpix
For sin rolle som familiens klovn i 'Succession' er Kieran Culkin blevet nomineret til en lang række priser. Og via den rolle har han fundet en ny arbejdsglæde. Foto: Christopher Smith/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Der er et eller andet ved det ansigt og den måde at sige replikker på. Aktuelt i den roste tv-serie ’Succession’ har Kieran Culkin stjålet min opmærksomhed fra det øjeblik, han dukkede op i første sæson i rollen som den fjollede lillebror Roman Roy, der måske egentlig vil verden det godt, men aldrig i livet har lært noget om, hvad det gode er for noget.

Rollen som Roman i den ualmindeligt velfungerende satiriske serie om den kyniske familie Roys og dens forretningsimperium er blot den seneste, Kieran Culkin har fyldt godt ud. Men det er den, der efter indspilningerne af første sæson ud af foreløbig tre fik ham til at tænke: »Jeg vil gerne være skuespiller«. Selv om han sådan set har arbejdet som skuespiller, lige siden han i 1990 havde en lille rolle som Fuller, fætter til hovedpersonen Kevin, i ’Alene hjemme’. Han har også haft andre roller, han har været glad for. Men først nu, hvor han nyder, at der er plads til improvisation under optagelserne af ’Succession’, er han klar over, at han virkelig har valgt det rigtige fag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her