Læsere kender hendes pen, børn kender hendes stemme, og på tv, film og teater har hun været et kendt ansigt i 25 år.
Skuespiller og forfatter Trine Appel, der fylder 50, har igennem sin karriere efterladt et bredt og alsidigt aftryk på det danske kulturliv. Fra det sødmefulde til det satiriske, fra fortællinger om historiens vingesus til jagten på en balance mellem lidenskab og leverpostejfarvet hverdag.




























