Alfre Woodard har hele sit voksne liv været både en dygtig skuespiller og en engageret aktivist. Nu fylder hun 70.

»Jeg er ikke dum. Det vidste jeg godt«: Da hun kom til Los Angeles, sagde folk, at der ikke var filmroller til sorte skuespillere

    I marts i år tog Alfre Woodard til New York for at være med til en hyldestfest for Harry Belafonte. Hun bor i Californien sammen med sin mand, manuskriptforfatteren Roderick Spencer, der skrevet hovedrollen i den tre år gamle film 'Juanita' specielt til hende.  Foto: Jason Mendez/Ritzau Scanpix
I marts i år tog Alfre Woodard til New York for at være med til en hyldestfest for Harry Belafonte. Hun bor i Californien sammen med sin mand, manuskriptforfatteren Roderick Spencer, der skrevet hovedrollen i den tre år gamle film 'Juanita' specielt til hende. Foto: Jason Mendez/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det er blevet en fast tradition i hendes liv. Hvert år op til uddelingen af oscarpriserne holder Alfre Woodard en fest i sit hjem i Santa Monica i Californien. Alle gæsterne er sorte kvindelige skuespillere, der er nomineret til en pris eller burde have været det.

Der er mange af de sidstnævnte. Selv har Alfre Woodward været nomineret en enkelt gang i løbet af en skuespilkarriere, der strækker sig over fem årtier. I 1983 fik hun en oscarnominering for sin birolle i filmen ’En kvindes triumf’. I andre tilfælde er hun blevet forbigået, selv om det virkede indlysende at nominere hende. Det var for eksempel tilfældet for et par år siden, da hun havde en af sit livs store roller som fængselsbetjent på dødsgangen i filmen ’Clemency’. På Sundance Film Festival i 2019 modtog Chinonye Chukwu en hovedpris for at skrive og instruere ’Clemency’, hvori Alfre Woodards hovedrolle sætter spørgsmålstegn ved menneskets ret til at bestemme over liv og død.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her