Han elsker den hund, lød det i en af sangene fra Tobias Triers album ’Sandheden om Britina Castello’ fra 2001, opfølgeren til den roste debut, ’Bag de blå persienner’, som blandt andet havde en sang med titlen ’Kaffe og giffel’, hvor linjen »giffen, gaffen, guffen Østerbro’ forekommer.
For selv om Tobias Trier ikke længere bor i bydelen, men på Amager, er han østerbroer. Han voksede op i de i dag celebre og møgdyre byggeforeningshuse, der i folkemunde kaldes for Kartoffelrækkerne. Her boede nemlig hans mor, forfatteren og billedkunstneren Dea Trier Mørch, så der opholdt Tobias sig også sammen med søstrene Rosa og Sara. For det meste. Og det var også her, han debuterede som optrædende. Han var ni år gammel, og forestillingen fandt sted på asfalten i Jens Juels Gade. Rosa havde lavet en jazzballet for de små i kvarteret, og Tobias mimede guitar til, dog uden ledning og nævneværdig lyd. Men angiveligt skal det have set aldeles troværdigt ud.
