Lyt til artiklen
Hendes porcelænskrukker er så tynde, at lyset skinner lige igennem dem. De er så fine og så slanke, at man frygter, de skal falde sammen hvert øjeblik. Og de er så smukke, at stod man i den situation og skulle vælge blot én, ville det være umuligt.
Keramikeren Bodil Manz betragter cylinderen som et ark papir, hvorpå hun kan arbejde med forskellige kompositioner, afhængig af hvor hun er i livet. Hvis hun ser en smuk glasur, en farve eller et stykke ler, resultatet af en perfekt brænding, vil ideen om, hvordan hun skal bruge det, poppe op på et tidspunkt.
