I en gammel børnesang lød en linje »blæsten kan man ikke få at se, det der ikke noget at gøre ved«, hvorefter sangen så opremsede alle de tidspunkter, hvor det blev tydeligt, at det blæste.
Sådan er det med Josephine Skriver. Hvordan ser det ud, det der supermodelgen? Det der helt særlige dét, som kun nogle få mennesker har. En særlig udstråling, en sødme, en sexethed, noget særligt, det? Jamen det ser ud på tusinde måder, som ingen ord helt kan forklare, men som man forstår det øjeblik, man ser hende.




























