Der har altid været noget særligt over venstrehåndsspillere i tennis. Mange af de bedste er blevet legender, og for Kenneth Carlsen er det også tilfældet. I hvert fald i Danmark.
Måske nåede Carlsen ikke samme form for respekt som venstrehåndsprofilerne Rod Laver, Jimmy Connors, John McEnroe, Guillermo Vilas og Rafael Nadal, men med en tung serv og gode flugtninger blev den lyse dansker i sine bedste sæsoner en frygtet modstander på især de hurtige underlag.


























