Højt tempo og dobbeltspil. Det får man i Jens Henrik Jensens bøger, der både spænder over krimier og thrillere.
Han blev uddannet journalist i 1987 og arbejdede efterfølgende på Jydske Vestkysten i Esbjerg som journalist, redaktør og nyhedschef. Men ved siden af skrev han, og i 1997 debuterede han med en roman, og i 2015 sagde han sit job op for at være forfatter på fuld tid.




























