Svetlana Aleksijevitj blev verdensberømt, da hun modtog Nobelprisen i litteratur i 2015 for sine dokumentariske romaner om sovjetmenneskets prøvelser, og den fornemme pris beskyttede hende længe mod Lukasjenko-regimet, men i september 2020 gik den ikke længere. Da måtte hun, ligesom hun gjorde i perioden mellem 2011 og 2012, endnu en gang forlade sit land Belarus efter lang tids utryghed og chikanerier fra myndighedernes side.
Hun var inden da blevet forhørt om sit engagement i den belarusiske demokratiske bevægelse, hvis medlemmer blev anklaget for at ville skade den nationale sikkerhed. Efter forhøret fortalte hun, at ’mænd i sorte masker’ forsøgte at komme ind i hendes lejlighed, og det førte til, at diplomater fra en lang række lande besluttede at holde vagt foran hendes hjem døgnet rundt for at forhindre, at den belarusiske sikkerhedstjeneste bortførte hende.
