Hvad hjælper det, at museerne har de ypperste forskere, hvis de ikke kan formidle og gøre det spændende for folk uden ekspertise? Sådan lyder kongstanken hos Pauline Asingh, Moesgaard Museum, der nu modtager dansk arkæologis fornemste pris for sit arbejde med at gøre oldtiden levende.

Hun gør oldtiden levende – og det får hun nu arkæologiens svar på en Oscar for

Pauline Asingh fra Moesgaard Museum modtager i dag dansk arkæologis fornemste pris. Foto: Stine Rasmussen
Pauline Asingh fra Moesgaard Museum modtager i dag dansk arkæologis fornemste pris. Foto: Stine Rasmussen
Lyt til artiklen

Hun har gravet og rodet i jordlagene som alle andre arkæologer, og hun kan tale begejstret om en knogle eller en offergave fra jernalderen, hvis man først får trykket på knappen. Eller det behøver man knap nok. Hun kan helt af sig selv selv: Det er ikke tilfældigt, at Pauline Asingh, arkæolog og leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum ved Aarhus, nu får dansk arkæologis fornemste pris, Erik Westerby-prisen, for sin »enestående indsats« – ikke først og fremmest som arkæologisk forsker, sådan som fondet bag prisen typisk har prioriteret det.

Men ret usædvanligt som formidler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her