Politikens læsere har fulgt professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen i årevis og ’kender’ hende rigtig godt gennem utallige klummer og brevkassesvar om sundhed. »Har du spørgsmål om sundhed, så skriv til Bente.Klarlund@pol.dk«, lyder opfordringen på avisens hjemmeside.
Nu bliver Bente Klarlund, som hun bare hedder blandt læserne, også hyldet for sit utrættelige arbejde for danskernes sundhed. Tirsdag aften modtog hun Håndværkerforeningen Københavns ærespris. Dermed kommer Bente Klarlund i selskab med forfatter og journalist Puk Damsgård, EU-kommissær Margrethe Vestager, forfatter Jussi Adler-Olsen, instruktør Susanne Bier og zirkusdirektør Søren Østergaard.




























