Han skrev, som var han det sidste menneske i en kuldsejlet verden
Med Cormac McCarthys bortgang har amerikansk litteratur mistet en af sine helt store stemmer. En mærkelig urokkelig forfatterstemme, der skrev, som om han mejslede sin poetiske prosa i stentavler fra tidens ørken. Nådesløs og tidløs. Og så alligevel uendeligt sårbar i sine beskrivelser af mennesket som udsat væsen på en lille planet i et stort og mørkt univers, hvor livets stædige flamme lyser skrøbeligt og stærkt.
