Som forsker er Janne Gleerup endt med at sidde med et af tidens hotte områder: det fleksible arbejdsliv. Umiddelbart et lidt tungt emne ved middagsbordet, men når man så fortæller, at det eksempelvis handler om 4-dages arbejdsuge, så vækker det rigtig manges interesse.
Der er nemlig noget forførende, fortæller Janne Gleerup, ved tanken om at arbejde fire dage og efterfølgende holde fri i tre.