Vandhaner, elektriske køkkenmaskiner, en postkasse, stikkontakter, arbejdsborde, dyner, lamper.
Rækken af produkter, som designer Christian Bjørn har haft indflydelse på, er næsten uendelig. Udtrykket er minimalistisk og elegant, men aldrig koldt og afvisende. Brugeren er i fokus – det skal være til at forstå, hvordan man bruger tingene – men æstetikken skal også være i orden. Og det er den altid hos Christian Bjørn, om han så arbejder med et nulenergivindue, et drivhus, en carport eller et dørgreb.




























