Der er noget både forfinet og råt over Malene Müllertz’ keramiske univers. Hendes krukker og beholdere er opbygget som gennemhullede strukturer, der ligner spinkle gitre. På afstand ser de så skrøbelige ud, at man må holde vejret, men når man kommer tæt på, fornemmer man, at de er særdeles robuste – ja, nærmest grove. Det udtryk mestrer Malene Müllertz til fulde, men hvorfor holde fast i noget sikkert, når man kan blive ved med at eksperimentere?
I de seneste år har Malene Müllertz gang på gang vist, at hun slet ikke er færdig med at eksperimentere.




























