Gustaf Ljunggren spænder vidt. Fra strengeleg til træblæs med følelse. Nu fylder den svenskfødte kapelmester 50.

Så vidt vi ved, spiller han endnu ikke krumhorn og sækkepibe. Men det er formentlig kun et spørgsmål om tid

Gustaf Ljunggren er født og opvokset i Sverige men flyttede som ung til Danmark for at læse på Det Rytmiske Musikkonservatorim.  Foto: Per Lange/Per Lange
Gustaf Ljunggren er født og opvokset i Sverige men flyttede som ung til Danmark for at læse på Det Rytmiske Musikkonservatorim. Foto: Per Lange/Per Lange
Lyt til artiklen

Der har alle dage været toner i Gustaf Ljunggren. Han kommer fra Tyresö, et af de lykkeligste områder i Sverige. Ifølge en nylig undersøgelse er hele 96 procent af beboerne svært tilfredse med at bo netop der og ikke andre steder. Men efter at være vokset op i et musikalsk hjem, hvor han sang og spillede violin, inden han i teenageårene skiftede til guitar, flyttede Gustaf Ljunggren til København for at frekventere Det Rytmiske Musikkonservatorium, også kaldet Rytmekons, hvor han havde saxofon som hovedfag.

Noget af et skift, men Gustaf Ljunggren hører til den sjældne race af musikere, der kan det meste og lidt til. Da undertegnede for nogle år siden interesseret spurgte en af Gustafs kammerater, hvad der egentlig var hans primære musikalske kompetence, svarede han: »Instrumenter og musik«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her