Det operaglade publikum – og her taler vi vel at mærke publikum på verdensplan – kender operasangeren Poul Elming for hans roller i Wagners krævende musikdramaer.
Dem har den danske tenor sunget på de største scener i ind- og udland, efter han i slutningen af 1980’erne tog til New York og under kyndig vejledning fik lagt sin sangstemme om fra almindelig baryton til såkaldt heltetenor.


























