På flere måder er Mark Knopfler i år nået til et punkt i tilværelsen, hvor han begynder at sortere i alt det, han har samlet, siden han som barn tiggede sin far om at få en rød Fender-guitar magen til idolet Hank Marvins, men endte med en noget billigere model.
I februar i år solgte guitaristen, sangeren og sangskriveren 112 af sine guitarer og 10 forstærkere på en auktion, der indbragte 355 millioner kroner. 25 procent af indtægten gik til britisk Røde Kors og lignende organisationer, og derudover modtog fonden Teenage Cancer Trust, som Knopfler har støttet i mange år, en særlig donation.




























