Min bedste politiske legekammerat i mere end 40 år er her ikke længere. Et sammensat og dog meget helstøbt menneske. En usvigelig kammerat, der altid var klar med råd, latter og nye temaer, når vi havde grinet færdigt.
Et menneske, der forenede den politiske virksomhed med både arbejdslivet i DSB og et stort engagement i familien, hvor tre børn fik en smuk opvækst. Poul og Sonja opfyldte til fulde Grundtvigs smukke ord i sangen til Marie om: »Det er, at vi vil være hinanden som vi er, det er at vi kan bære hinanden som vi er«. Det er sværere, end man tror, men Poul og Sonja kunne! Jeg lærte ham at kende som aktiv og social-radikal i partiets forretningsudvalg, hvor han med sit folkelige udgangspunkt bekæmpede datidens tendenser til topstyring fra Christiansborg. Han blev et dygtigt byrådsmedlem i fire perioder i Birkerød og havde bl.a. poster som formand for teknik- og socialudvalget. Han var aktiv i foreningen Norden. Ikke af nostalgiske grunde, men fordi han troede på folkelige fællesskaber – også over grænserne.
