Det er vanskeligt at overdrive dirigenten og korpædagogen Eric Ericsons betydning for den skandinaviske kortradition.
Amatørkor af høj kvalitet er et usædvanligt udbredt fænomen ikke bare i Sverige, hvor Eric Ericson blev født ved slutningen af Første Verdenskrig, men også i Danmark, og den svenske dirigent og pædagog blev om nogen fader til denne tradition, som vi kender den i dag. Han studerede ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, men brugte desuden studietid i udlandet. Blandt andet ved det berømte konservatorium for tidlig musik Scola Cantorum i Basel i Schweiz foruden i Tyskland, England og USA. Det var derfor en mere end kompetent korleder, der i fire årtier fra 1951 og frem var chefdirigent for det berømte, i dag 160 år gamle svenske kor Orphei Drängar ved universitetet i Uppsala. Samme år, i 1951, overtog Eric Ericson Det Svenske Radiokor. Et kor, han var leder af i 30 år, og som er kendt for sin medvirken på cd’er med nogle af vor tids største internationale orkesterdirigenter som Claudio Abbado og Esa-Pekka Salonen. Selv gæstedirigerede Eric Ericson fremtrædende orkestre og europæiske kor som Drottningholm Barokensemble og Det Nederlandske Kammerkor. Frem for alt stiftede han sit eget elitevokalensemble, Eric Ericsons Kammerkor, og rækken af internationale priser, han nåede at modtage inden sin død 94 år gammel, taler for sig selv. I løbet af 1990’erne modtog den svenske dirigent med det nyskabende slanke, præcise og udtryksfulde tag på kormusikken ikke alene Léonie Sonnings Musikpris, men også Nordisk Råds store musikpris og ’den svenske nobelpris’ for musik, Polar-prisen. Den sidste delte han med Bruce Springsteen i 1997, idet denne pris hvert år gives til en musiker fra den klassiske verden og en fra den rytmiske. Eric Ericson var ekspert i renæssance- og barokmusik, men dirigerede også meget samtidsmusik.
