Claus Christensen blev student i Gentofte i 1938, cand.jur. syv år senere, og efter fire år som advokatfuldmægtig kunne han kalde sig landsretssagfører. Claus Christensen fik møderet for Højesteret i 1958 og var ved sin død landets sidste højesteretssagfører. Dommersønnen Claus Christensen fik interesse for juraen med hjemmefra. Han virkede som fuldmægtig hos højesteretssagførerne Knudtzon, Fischer-Møller og Leth og var i en årrække i bestyrelsen for Foreningen Højesteretsskranken.
Han var kendt som fornem procedør ved domstolene og en dygtig administrator af legater og velgørende fonde. Han gik på pension i 1999. Claus Christensens store fritidsinteresse var guldalderens malerkunst.



























