Den franske organist Marie-Claire Alain, der er død, 86 år gammel, var verdens mest indspillende organist, med over 260 optagelser på cv’et. Mest berømt er hun i den henseende, fordi hun, som en af vistnok kun to i verden, har indspillet J.S. Bachs samlede orgelværk hele tre gange.
Den ene gang på orgler i danske kirker allerede i tresserne – hvilket var banebrydende – fordi de efter Alains mening gav den smukkeste lyd og kunne virkeliggøre den elegance, hun ønskede i sin fortolkning. Alain var i det hele taget en hyppig gæst i Danmark, som kvitterede med Sonnings musikpris i 1980. Tabte søskende Takket være sit venskab med professor Grethe Krogh var Marie-Claire Alain gæsteunderviser på konservatoriet i København, og mange danske organister har oplevet Marie-Claire Alain som elsket pædagog. En af dem, Jens E. Christensen, som i halvfjerdserne også fik timer på husorglet i Alains garage i hendes og ægtemandens hjem sydvest for Paris, siger: »Det er en stor æra, der er slut. Marie-Claire Alain var en enorm kapacitet. Hun lignede en pæn lille fransk husmordame, og hun var uforfærdet og uneurotisk og kastede sig ud i det. Som udøvende var hun altædende og havde en enorm spændvidde; som pædagog havde hun sans for at være enkel og samtidig skarp og præcis«. Marie-Claire Alain forsvarede barokmusikken med artikulation og frasering, men spillede lige så gerne romantisk og moderne musik. Således også af danske komponister som Ib Nørholm. En af de komponister, hun ofte spillede, således også til Sonningkoncerten i Trinitatis Kirke, var den 15 år ældre bror, Jehan Alain, som var en genial komponist og et af fransk musiks lysende håb, indtil han faldt ved fronten i 1940 som 29-årig. Da var Marie-Claire Alain selv 13, for hun blev født i august 1926. Faderen var komponist og amatørorgelbygger, og en anden bror var komponist, pianist og musikforsker. Foruden Jehan Alain mistede familien også Marie-Claires søster Odile, en lovende sopran, i en bjergbestigningsulykke. Præcision frem for alt Marie-Claire Alain debuterede som 11-årig i fødebyen Saint-Germain-en Laye, hvor hun siden boede og passede sin organiststilling i kirken, når hun ikke turnerede eller gav masterclasses i udlandet. Straks efter befrielsen i august 1944 kom hun på konservatoriet i Paris, hvor hun fik sin formelle debut i 1950.
