Margaret Thatcher voksede op i lejligheden over sin fars købmandsforretning Lincolnshire i det østlige England.
Som datter af ydmyge folk efterlevede hun sine forældres slidsomme facon. Som pige fik hun et stipendiat, så hun kunne gå på den lokale pigeskole. Herfra modtog den unge Thatcher, dengang med pigenavnet Roberts, endnu et stipendiat for sin dygtighed og flid, som sendte hende på universitetet i Oxford.
Herfra færdiggjorde hun sit studium i kemi i 1947.
Allerede tidligt gik købmandens datter ind i konservativ studenterpolitik, og under tiden på Oxford var det andet en petriskåle og glaskolber, hun beskæftigede sig med. Hun blev formand for universitetets konservative studenterforening og hendes løbebane blev hurtigt politisk nærmere end akademisk.
Snuppede skolemælken
I 1959 blev hun medlem af parlamentet og sad i 1970 til 1974 som undervisningsminister under premierminister Edward Heath.
Det var i denne periode, Thatcher, som havde fået sit nye efternavn, da hun giftede sig med forretningsmanden Denis Thatcher i 1951, for alvor blev kendt i offentligheden.
Hun svingede sparekniven over de engelske skoler, hvor hun mente at det akademiske fokus måtte være i centrum og skar derfor den gratis skolemælk væk.
»Margaret Thatcher, Milk Snatcher«, var pressens dom. En »Milk Snatcher« kan oversættes med en 'mælkesnupper'. I senere interview og i sin selvbiografi gjorde Thatcher op, at det var et politisk træk, der gav hende maksimal modstand mod minimalt politisk udbytte.
Hun blev siden kendt som en benhård forhandlingspartner og principfast politiker. Hun var oppositionens leder fra 1975, frem til hun blev valgt som Storbritanniens første kvindelige premierminister i 1979.
Thatcher var ikke en hvilken som helst konservativ, skulle det vise sig.
Fik egen isme
I 1982 invaderede Argentina Falklandsøerne, som Storbritannien siden 1700-tallet har haft under sit flag.
»Er vi på vej i krig med Argentina, fru Thatcher?«, spurgte en journalist ifølge CNN uden for premierministerens bolig i Downing Street nummer 10 efter invasionen.
»Med glæde«, svarede Thatcher og sådan blev det.
Krigen blev kort og hård. Storbritannien, og måske især Thatcher, sejrede.
Krigen var, som store dele af jernladyens politik, ikke uden politiske kontroverser. Men hun stod fast.
LÆS ARTIKEL
Uffe Ellemann: Thatcher var slemHendes fokus var nyliberalistisk, hendes tænkning er senere blevet til 'ismen' Thatcherisme, og individet kom altid før fællesskabet. Eller mere firkantet, som hun formulerede det i et interview i 1987:
»Der findes ikke en sådan ting som et samfund«.
Hun mente, at staten var blevet en byrde så tung, at det private erhvervsliv blev kvalt. Derfor tilgodeså hun konsekvent iværksætterånd og virketrang hos den enkelte frem for fællesskabers allerede fasttømrede rettigheder.
En holdning, der for alvor brød ud i lys lue, da hun tog kampen op mod de stærke minearbejderfagforeninger. Strejken varede fra 1984 til 1985 og endte med masselukninger i minesektoren og privatiseringer.
Thatchers tre perioder som premierminister blev karakteriseret netop af denne udvikling, hvor det individuelle initiativ blev hyldet i modsætning til fællesskabet og - som den direkte og erklærede modstander - socialismen.
Kunne lide Gorbatjov
Selv om den socialistiske styreform bød Thatcher meget imod, var hun pragmatiker og erklærede, allerede tre måneder før han overtog den varme stol i Sovjetunionen, at hun var tilhænger af Mikhail Gorbatjov.
»Jeg kan lide hr. Gorbatjov. Vi kan lave forretninger«, sagde hun i 1984.
LÆS ARTIKEL Gorbatjov: Thatcher var en lysende personlighed
Hun allierede sig med USA's præsident Ronald Reagan, som hun politisk lå på linje med, og sammen var de med til at guide Sovjetunionen mod en overgang til markedsøkonomi og en åbning med vesten.
Thatcher blev berømt for sin jernvilje, hvilket også gav hende tilnavnet Jernladyen. Men samme vilje blev også den stålsatte konservative premierministers nemesis.
I sine sidste år blev Thatcher efterhånden mere og mere grovkornet over for sine kolleger i parlamentet, som hun ydmygede med sin hvasse tunge. I 1990 blev Thatcher gået af sit eget konservative bagland efter at være blevet genvalgt i 1987 til en tredje periode. Noget ingen anden britisk premierminister har gjort.
Margaret Thatcher, der blev adlet som baronesse Thatcher af Kesteven i 1992, døde i morges 87 år gammel.
fortsæt med at læse
