Han var næsten ligeså foragtet på den amerikanske venstrefløj, som han havde rockstjernestatus blandt USA’s konservative, højesteretsdommer Antonin Scalia, der døde lørdag, 79 år gammel. Det konservative USA har mistet en af sine stærkeste stemme i kampen mod progressive reformer og kulturændringer fra sundhedsreformen Obamacare til homo-ægteskaber. Hans død sender USA ind i et politisk og juridisk vakuum.
Hvis Scalia afløses af en liberal dommer, vipper flertallet til venstrefløjen for første gang 1980’erne. Det kan få indflydelse på skæbnen for Obamas klimaplan, der forleden fik det gule kort de fem konservative højesteretsdommere, mens venstrefløjen stemte imod. Men også når det gælder kontrol med skydevåben, immigration, retten til abort og en stribe andre kontroversielle spørgsmål, hvor retten har været delt næsten lige over, kan Scalias død få afgørende betydning.




























